Arbejdsskadeforsikring: hvad dækker den, og hvem skal have den?

Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, så snart virksomheden har ansatte. Den dækker ikke virksomhedens ting, men de mennesker, der arbejder for den — og den består af to dele, som mange ikke ved er adskilte.

Senest gennemgået oktober 2026

Hvornår er den lovpligtig?

Pligten står i arbejdsskadesikringsloven og rammer enhver arbejdsgiver med ansatte i Danmark. Der er ingen nedre grænse for, hvor mange ansatte man skal have, eller hvor mange timer de arbejder. Den første ansættelse udløser pligten.

Det overrasker tit ejere af små selskaber: er du ansat i dit eget ApS eller A/S, er du ansat i lovens forstand. Virksomheden skal tegne forsikringen, også når der ikke er andre end dig.

Som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed er du derimod ikke omfattet, fordi du ikke er ansat af nogen. Du kan tegne en frivillig forsikring for dig selv, og mange gør det — en brækket hånd er lige så dyr for en tømrer med eget CVR som for en ansat. Ansætter du nogen, gælder pligten med det samme.

De to dele: ulykker og erhvervssygdomme

Det her er den vigtigste ting at forstå, og den, der oftest misforstås. Lovpligtig arbejdsskadesikring består af to dele, som betales til hver sin modtager:

1. Arbejdsulykker — hos et forsikringsselskab

Den del køber I som en almindelig forsikring hos et forsikringsselskab. Prisen afhænger af branche og antal årsværk, og det er den del, beregneren her på siden regner på.

2. Erhvervssygdomme — gennem AES

Den del kan man ikke købe hos et forsikringsselskab. Alle arbejdsgivere betaler et lovbestemt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det opkræves automatisk sammen med ATP-bidraget via Samlet Betaling. Satsen afhænger af virksomhedens branchekode og ligger i 2026 fra omkring 390 kr. til godt 2.300 kr. pr. fuldtidsansat om året.

Hvad dækker den?

Dækningen følger af loven og er den samme, uanset hvilket selskab I vælger. Det er værd at vide, når man sammenligner priser: I køber den samme lovbestemte dækning, så forskellen mellem to tilbud er pris og service, ikke indhold.

• Behandlingsudgifter — genoptræning, medicin og hjælpemidler, i det omfang det hjælper den tilskadekomne tilbage
• Erstatning for tab af erhvervsevne — når skaden varigt sætter indtjeningen ned
• Godtgørelse for varigt mén — for selve det varige helbredstab, uanset indtægt
• Uddannelsesgodtgørelse — indført med arbejdsskadereformen, så den tilskadekomne kan omskoles til noget andet
• Overgangsbeløb og forsørgertabserstatning — til efterladte ved dødsfald

Erstatningerne udbetales efter lovens satser, som reguleres hvert år. De er ikke noget, forsikringsselskabet fastsætter.

Hvad dækker den ikke?

Arbejdsskadeforsikringen dækker personskade på de ansatte. Den dækker ikke:

• Skader på virksomhedens egne maskiner, varer eller bygninger
• Skader, I påfører kunder eller andres ting — det er en erhvervsansvarsforsikring
• Indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, medmindre der er tegnet en frivillig dækning
• Almindelig sygdom, der ikke skyldes arbejdet

Sådan anmelder I en skade

Anmeldelsen sker i EASY, det fælles system hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Derfra sendes den videre til jeres forsikringsselskab. Husk at virksomhedens police skal være oprettet i EASY, før I kan anmelde.

Erhvervssygdomme anmelder I ikke selv. Det gør lægen eller tandlægen, der konstaterer sygdommen.

Er I i tvivl om, hvorvidt noget skal anmeldes, så anmeld. Det koster ingenting at anmelde for meget, og en manglende anmeldelse kan koste den ansatte retten til erstatning.

Hvis I ikke har forsikringen

Loven lægger ansvaret hos arbejdsgiveren. Sker der en arbejdsulykke i en virksomhed uden forsikring, får den tilskadekomne stadig sin erstatning — men regningen kan lande hos virksomheden selv. Erstatning for tab af erhvervsevne i en alvorlig sag løber let op i hundredtusinder af kroner.

Er I i tvivl om, hvad der konkret gælder for jer, så spørg Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller en jurist. Vi er ikke en myndighed og giver ikke juridisk rådgivning.

Højesterets dom fra april 2026

Den 28. april 2026 afsagde Højesteret en dom, der sænker den nedre grænse for, hvornår et varigt indtægtstab udløser erstatning for tab af erhvervsevne. Dommen gælder også sager, der allerede er afgjort, og kan derfor udløse genoptagelser.

Beskæftigelsesministeriet har anslået den samlede regning for private og offentlige arbejdsgivere til et sted mellem 10 og 30 milliarder kroner. Flere forsikringsselskaber har hensat store beløb og varslet prisstigninger ved fornyelse 1. januar 2027. Ingen har endnu offentliggjort en procentsats.

Hvad det betyder for jer rent praktisk: står I over for en fornyelse, kan prisen være en anden end sidste år, og det kan betale sig at få flere tilbud frem for at lade policen fornyes stiltiende.

Spørgsmål og svar